Handsker
Mange håndskader kan forebygges, hvis du vælger at bruge arbejdshandsker, som er egnede til at beskytte dig mod netop de påvirkninger, som den planlagte arbejdsopgave indebærer.
Værd at vide før handskevalg
Udbuddet af arbejdshandsker er stort, og vi hos otto schachner vil gerne hjælpe med at ”klæde dig på” til at finde de rigtige arbejdshandsker til arbejdsopgaven med et par gode råd – og lidt information omkring materialer.
- Hvilken arbejdsopgave skal udføres?
- Hvilke materialer/stoffer skal du arbejde med?
- Vil du blive udsat for mekaniske påvirkninger - slid/snit/stik/træk?
- Er der tale om kemikalier?
- Er der specielle krav til handsken - varme, kulde e.l.?
- Er der specielle krav til komfort?
- Er der krav om stor fingerføling?
- Er der sandsynlighed for hyppig udskiftning på grund af smuds?
Handskematerialer
Hvert materiale har sine kvaliteter – se den enkelte handskebeskrivelse for specifikke egenskaber.
Naturmaterialer
-
Oksehud har god slidstyrke og er rivefast. Oksehudshandsker anbefales til grovere, mekaniske arbejdsopgaver.
-
Kalveskind har de samme egenskaber som oksehud – men er lidt blødere og knap så slidstærkt. Anbefales til arbejdsopgaver hvor god fingerføling prioriteres højere end slidstyrken.
-
Oksespalt yder bedre varmebeskyttelse end oksehud, men er knap så slidstærkt. Anvendes til svejsehandsker og varmebestandige handsker.
-
Svine-, gede- og fåreskind har stor fleksibilitet og medium slidstyrke ift. oksehud. Skindhandsker fås i forskellige garvnings-kvaliteter og anbefales til allround arbejdsopgaver.
-
Svinespalt bruges ofte til meget billige arbejdshandsker, som ikke skal kunne modstå meget slid.
-
Gummi (naturgummi, latex, rågummi) er elastisk og komfortabelt. Bruges til belægning på strikkede og syede handsker (kompakt eller foam gummi) samt til helstøbte handsker (kemikaliehandsker) til håndtering af svage syrer, baser, alkohol og rensemidler.
-
Bomuld anvendes mest som handske-basismateriale og ofte i blanding med syntetiske fibre og med forskellige belægninger. Bomuldshandsker har god isolerings- og fugtabsorberingsevne.
-
Bambus er et relativt nyt materiale i arbejdshandsker og anvendes oftere i en blanding med andre fibre. Bambusfibre er i sammenligning med fx bomuld mere fugtabsorberende og temperaturregulerende pga. de hule fibre.
Håndfladeforet i 1st Winter og 1st Winter Dry indeholder bambusfibre, som er et relativt nyt materiale i arbejdshandsker
Syntetiske materialer
-
Butylgummi er et handskemateriale med meget høj tæthedsgrad over for især gasser og dampe. Butylgummi anvendes til special-handsker og kan ikke anbefales til opgaver, som kræver fx handsker med slidstyrke.
-
Neopren er et fleksibelt materiale ligesom naturgummi, men er uden de i naturgummi forekommende proteiner. Neopren har god modstandsdygtighed over for sollys, ozon og nogle kemikalier og yder god beskyttelse imod varme.
-
Nitril (syntetisk gummi) er et meget slidstærkt materiale, med tre gange større punkteringsmodstand end naturgummi. Nitril anvendes, ligesom naturgummi, til belægning på strikkede og syede handsker (kompakt eller foam nitril) samt til helstøbte handsker, som er egnede til kemikalier, herunder håndtering af især olie, fedt og kulbrinter.
-
PE (polyethylen) er et tyndt materiale, der normalt bruges til beskyttelse mod ufarlig tilsmudsning.
-
PVA (poly-vinyl-alkohol) er et specialmateriale, som er slidstærkt og yder stor beskyttelse over for bl.a. organiske opløsningsmidler. Tåler ikke vand eller vandbaserede opløsninger.
-
PVC (poly-vinyl-chlorid) er et syntetisk handskemateriale, som giver fleksible og elastiske handsker - selv ved høje frostgrader. Handsker af pvc beskytter mod en del syrer og baser.
-
Viton® (fluorgummi) er et af de handskematerialer, som beskytter mod flest forskellige kemikalier. Et dyrt specialhandske-materiale.
-
4H (PE/EVOH/PE) er et 5-lags laminat på kun 0,065 mm i tykkelsen men med uovertrufne egenskaber, når det gælder kemikaliebeskyttelse. Beskytter mod mange blandingskemikalier som fx fortynder.
-
Nylon® (polyamid) er et kunststofmateriale, som især bruges til strikkede handsker – ofte blandet med andre fibre.
-
Polyester er et kunststofmateriale, som i vid udstrækning bruges til strikkede handsker – ofte blandet med andre fibre.
-
Akryl® er et kunststofmateriale, som især bruges til isolering mod kulde, ofte som delvis erstatning for uld.
-
Kevlar® (para-aramid) er skærehæmmende og tåler høje varmegrader. Kevlarfibre bruges til vævede og strikkede handsker.
-
Dyneema® /Spectra® (HPPE) er meget lette og ekstremt stærke materialer. Især egenskaber som høj slidstyrke og god modstandsdygtighed over for snit og skær udnyttes i arbejdshandsker.
-
PU (polyurethan) er et fleksibelt og slidstærkt materiale, der anvendes primært som belægning på strikkede handsker. PU-belægningen er åndbar og holder sig fleksibel under varierende temperaturforhold (ude og inde).
Arbejdshandskers kvalitet
Materialer - forarbejdning - pasform
Materialer, produktionsforhold, håndværksmæssig dygtighed og design er alle faktorer, der er afgørende for en handskes kvalitet og pris – ligesom det naturligvis er det for mange andre produkter.
For at gøre det lettere for dig at vælge den rigtige arbejdshandske, har vi hos otto schachner valgt at angive et kvalitetsniveau for hver handsketype. Niveauet er vores vurdering af handsken ud fra såvel ovenstående faktorer som vores erfaring med handsken i øvrigt:
| Kvalitet | Beskrivelse |
| A | Kun førsteklasses, fejlfri råvarer. Forarbejdet i topklasse. Ensartet lædertykkelse, kvalitet og pasform. Højeste slidstyrke |
| B | Råvarer i høj kvalitet, men med små skønhedsfejl, som dog kun har ringe betydning for slidstyrken. Pæn forarbejdning, ensartet kvalitet og pasform |
| C | Råvarer med en del skønhedsfejl og til dels svingende forarbejdning. Forholdsvis ensartet pasform |
| D | Svingende kvalitet af råvarer, hvor bl.a. lettere misfarvninger og andre materialefejl kan forekomme. Hyppige fejl i forarbejdningen hvilket kan påvirke pasformen |
| E | Meget uensartet og svingende råvarekvalitet. Ringe forarbejdning med deraf følgende dårlig og uensartet pasform. Brud i materialer samt syninger kan forekomme |
CE-mærkning
otto schachner forhandler arbejds- og beskyttelseshandsker inden for områderne:
- Mekanisk beskyttelse/produktbeskyttelse
- Kemisk beskyttelse/væsketæthed
Arbejds- og beskyttelseshandsker kan dække ét af områderne – eller kan være en kombination af begge områder.
Nedenfor er angivet tre kategorier, som er udtryk for niveauet af beskyttelse. Kategorierne er fastsat i EU-direktiv 89/686 EEC, der omhandler sikkerhedskrav til personlige værnemidler. Standarden EN 420 fastsætter de generelle krav:
Arbejdshandsker i kategori l – handsker af simpel konstruktion til minimal risiko
Handsker i denne kategori certificeres af producenten/importøren selv og kræver ikke en særskilt test. Skal som minimum overholde EN 420. Disse handsker benyttes kun til allround brug, hvor der er minimal risiko.
Arbejdshandsker i kategori II – handsker til middelstor risiko
Handsker i denne kategori skal afprøves og typegodkendes af et uafhængigt, godkendt testinstitut og testes iht. EN 420 samt yderligere en eller flere standarder, fx EN 388 (mekaniske risici). Det vil typisk være handsker til hårdere industriarbejde eller det kan fx være handsker med skærehæmmende eller stikhæmmende egenskaber eller kuldeisolerende handsker osv. Se evt. beskrivelsen af EN-standarder/områder på næste side.
Arbejdshandsker i kategori III – handsker af kompliceret konstruktion til uigenkaldelig eller dødelig risiko
Handsker i denne kategori skal afprøves og typegodkendes af et uafhængigt, godkendt testinstitut og skal tillige underkastes løbende kvalitetskontrol. Til denne handskekategori hører nogle kemikaliehandsker og handsker, der anvendes ved stor fare for brugerens liv og førlighed. Handsker i denne kategori skal være mærket med ID-nummeret på det uafhængige organ, som har testet kvalitetskonsistensen af produktet - placeret lige efter CE-mærket på handsken.
Alle handsker skal have CE-mærkning, leverandørangivelse, handskestørrelse samt navn eller nummer på handsken. Der skal forefindes brugervejledning iht. gældende europæisk lovgivning.
Europæiske standarder - mærkning af handsker
Piktogrammerne og værdierne viser modstandsdygtighed overfor de angivne påvirkninger:
 |
Standard EN 420: Generelle krav
Piktogrammet angiver, at brugeren skal rådføre sig med brugervejledningen, hvor den lovpligtige information forefindes. Generelle krav til information på
handske/brugervejledning/emballage: Angivelse af:
|
A B C D
|
Standard EN 388: Mekaniske risici
Modstandsdygtighed over for mekanisk påvirkning vises af de fire cifre: A: Slidstyrke (rotationer) B: Gennemskæring (indeks) C: Iturivning (Newton) D: Stikmodstand (Newton)
|
X Y Z
|
Standard EN 374: Kemisk beskyttelse
Ved piktogrammet angives kode-bogstaver for minimum 3 kemikalier, som har en minimum- gennemtrængningstid på 30 min. Dvs. at minimum 3 af de i højre kolonne angivne 12 kemikalier skal have opnået niveau 2:
A Methanol
B Acetone C Acetonitril D Dichlormethan E Kuldisulfid F Toluen G Diethylamin H Tetrahydrofuran I Ethylacetat J n-Heptan K Natriumhydroxid 40 % L Svovlsyre 96 % |
  |
Standard EN 374-2: Tæthed og mikroorganismer
Angiver at handsken er tæt for gennemtrængning af luft og væsker, uden dog at kunne opfylde ”kemi”-kravet om minimum niveau 2 for tre udvalgte kemikalier, jf. ovenfor. Kræver > 10 min. (Niveau 1) i testen for gennembrud samt en AQL på <= 4 Mikroorganismer En handske er tæt for mikroorganismer, hvis den, foruden ovenstående tæthedstest, har en AQL på < 1,5.
Såfremt der kan opnås minimum testniveau 2 er handsken også godkendt til beskyttelse mod mikroorganismer. |
a b c d e f
|
Standard EN 407: Varme og/eller ild
Modstandsdygtighed overfor varme og/eller ild udtrykkes af dette piktogram efterfulgt af seks cifre, som angiver beskyttelsesniveau for følgende områder: a: Ild(antændelighed)
b: Varme (kontakt) c: Varme (isolering) d: Stålevarme e: Smeltet metal (varmepåvirkning ved mindre stænk) f: Smeltet metal (varmepåvirkning ved større mængde) |
  |
Standard EN 421: Stråling |
 |
Standard EN 511: Kulde
Modstandsdygtighed over for kuldebelastning vises af dette piktogram fulgt af 3 cifre, som angiver beskyttelsesniveau for følgende områder: A: Kulde (strømninger)
B: Kulde (kontakt) C: Vand: 0 = Gennemtrængning inden for 30 min. 1 = Ingen gennemtrængning efter 30 min. |
 |
EU Direktiv 89/109/EEC og 85/572/EEC |
| Standard
EN 12477 Til svejsere |
Type A = Forede svejsehandsker
Minimumskrav (standard/ydelsesværdi): EN 388: 2122 EN 407: 31X23x Smidighed: Niveau 1 Mærkning: ”EN 12477” og ”A” samt i øvrigt som beskrevet under EN 388 og EN 407 Type B = Uforede svejsehandsker med god
Mærkning: "EN12477" og "B" samt i øvrigt som beskrevet unden EN 388 og EN 407 fingerføling, TIG-svejsehandsker Minimumskrav (standard/ydelsesværdi): EN 388: 1111 EN407: 21xx2x Smidighed: Niveau 4 |
 |
Standard EN 10819: Mekaniske vibrationer og chok |
 |
Standard EN 381: Handsker til brug med håndholdte kædesave |
 |
Standard EN 1149: Statisk elektricitet |
 |
Standard EN 60903: Elektriske risici Jævnstrøm (DC)
Vekselstrøm (AC)
|
Handskestørrelser
l henhold til europæisk standard EN 420, som omfatter generelle krav til arbejdshandsker, skal størrelser angives ud fra følgende håndmål målt i mm:
- Omkreds af hånd målt mellem tommel- og pegefinger.
- Længde af hånd målt fra spidsen af længste finger til håndled.
- Samtidig er der angivet minimumslængder for handskerne.
| CE-størrelse | Omkreds af hånd | Længde af hånd | Minimum handskelængde |
| 6 | 152 | 160 | 220 |
| 7 | 178 | 171 | 230 |
| 8 | 203 | 182 | 240 |
| 9 | 229 | 192 | 250 |
| 10 | 254 | 204 | 260 |
| 11 | 279 | 215 | 270 |
Foruden ovennævnte kan der forekomme større og mindre størrelser samt halve numre.