Sikkerhedssko

Sikkerhedsfodtøj

Personlige ønsker og arten af arbejdsopgaver skal ligge til grund for valg af sikkerhedsfodtøj af sandaltypen, åbne sko, lukkede sko, træsko eller støvler. Ligeledes er det vigtigt, at sålerne er så skridsikre som muligt og ofte er det også af stor betydning, at sålerne har et godt slidmønster.

For at opnå bedst mulig komfort er det også vigtigt, at fodtøjet er udstyret med en god indlægssål med stødabsorbering og svedtransporterende egenskaber.

CE-kravene til sikkerhedsfodtøj til erhvervsbrug, er formuleret i standarden EN ISO 20345, hvor en række detaljer i forbindelse med godkendelseskravene er listet op. Blandt andet skal sikkerhedsfodtøj være forsynet med tåkappe, der kan modstå en belastning på 200 J.

Desuden findes der i standarden en række supplerende krav til beskyttelsesegenskaber, hvor man ud fra fodtøjets mærkning kan se, hvilke af disse frivillige test, der er gennemført. Her kan være tale om antistatiske egenskaber, sømværn, kulde- og varmeisolering eller trædefladens energiabsorption.

Endvidere skal man være opmærksom på fodtøjets fleksibilitet og facon, fx bredden i forfoden, pløsens udformning, forets beskaffenhed osv.


Oversigt over klasser, standarder & normer

EN ISO 20345:2011 - Sikkerhedsfodtøj med tåkappe (200 joule)

Sikkerhedsfodtøj inddeles i 2 klasser:
 

  • Klasse I fremstilles af læder og andre materiale
  • Klasse II fremstilles af gummi eller polyuretan

Der er følgende basiskrav for SB:

  • Frihøjde under tåkappe efter test; 14,5 mm (for str. 43 og 44) i fodtøjet (21 mm i fri version)
  • Ergonomiske krav
  • Krav til skridsikkerhed (SRA eller SRB eller SRC)
  • Styrke af overdel, bindsål og ydersål
  • Åndbarhed
  • Hvis overdelen er af læder, er der intet målbart indhold af krom VI

Fodtøj skal som minimum opfylde SB basiskravene, og derefter kan der tilføjes flere egenskaber.


EN ISO 20347:2012
- Arbejdsfodtøj uden tåkappe

Der er følgende basiskrav for OB:
 

  • Ergonomiske krav
  • Krav til skridsikkerhed (SRA eller SRB eller SRC)
  • Styrke af overdel, bindsål og ydersål
  • Åndbarhed
  • Hvis overdelen er af læder, er der intet målbart indhold af krom VI

 

   EN ISO 20345:2011  EN ISO 20347:2012  
 Klasse  SB  S1  S2  S3  S4  S5  OB  01  02  03 Minimumskrav
 SB  x  x  x  x  x  x  x  x  x  x Basiskrav
 A    x  x  x  x  x    x  x  x Antistatisk fodtøj, min. 100 k.Ohm, max. 1000 M.Ohm
 E    x  x  x  x  x    x  x  x Energiabsorbering i hæl, mindst 20 joule
 WRU      x  x          x  x Vandafvisende materiale overdel
 P        x    x        x Sømværn, gennemtræng. modstand min. 1100N 
 Sålmønster        x    x        x Sålmønster
 C                     Elektrisk ledende med modstand på max. 100 k.Ohm
 I                     Elektrisk isolerende
 WR                     Vandafvisende konstruktion
 M                     Bekyttelse mod tryk af mellemfod
 CI                     Kuldeisolerende. Konstrueret til begræns. af temp. udsving på max. 10 C
 HI                     Varmeisolerende. Konstrueret til begræns. af temp. udsving på max. 22 C
 HRO                     Varmebestandig sål. 1 minuts kontaktvarme op til 300 C
 AN                     Ankelbeskyttelse
 CR                     Skærehæmmende overdel
 FO  x    x  x             Ydersål bestandig overfor olie/benzin
 O              x  x  x  x Arbejdsfodtøj
 SRA  +  +  +  +  +  +         Skridhæmmende sål, testet på keramikflade m. rengøringsmiddel
 SRB  +  +  +  +  +  +         Skridhæmmende sål, testet på stålflade m. glycerin
 SRC  +  +  +  +  +  +         Skridhæmmende sål, testet på keramikflade m. rengøringsmiddel og stålflade m. glycerin
"x" = obligatorisk        "+" = skal opfylde mindst et af disse krav


Hjælp til valg

Fokus på forskellige detaljer
De forskellige producenter har alle fokus på specielle detaljer på deres fodtøj. Derfor er det vigtigt at afprøve fodtøjet inden det tages i brug.

Det vil altid være et kompromis, da der ikke forefindes fodtøj, der kan opfylde alle ønsker og krav.

Først og fremmest skal fodtøjet give en god komfort, hvor pasformen er afgørende. Der skal være en passende stødabsorbering og vægten må ikke være for høj.

Det er vigtigt at vælge fodtøj efter funktionalitet. Kræver arbejdet at der for eksempel lægges på knæ engang imellem, er det vigtigt at vælge fodtøj, som har ekstra beskyttelse på snuden.

Tekstil eller læder
Overdelen af fodtøjet er produceret med forskellige typer af materialer.

De mest brugte materialer er tekstil og læder. Tekstil er mere åndbar end læder,  og tekstil kan også være mere slidstærkt, hvis det for eksempel er med Cordura.

Læder kan med fordel bruges i visse brancher, for eksempel ved svejsning. Læder kan også være mere vandafvisende end tekstil. Det afhænger dog af, om der er en membran i overdelen. Der findes mange forskellige typer og varemærker af membraner.

Forskellige typer af såler
De forskellige typer af såler, har hver især sine egne specielle egenskaber.

PU:
PU er kendetegnet ved at være et let materiale, med høj slidstyrke og som kortsigtet kan modstå temperaturer op til +120 ° C.

TPU:
TPU er kendetegnet ved at være med høj slidstyrke og stor skridsikkerhed. TPU afgiver ikke mærker og er velegnet til brug ved lave temperaturer. TPU har høj elasticitet og bevarer sin fleksibilitet.

Gummi:
Gummi er kendetegnet ved at kunne modstå temperaturer på op til +300 ° C. Gummi yder stor modstand overfor mange slags kemikalier og er meget skridsikker.



Værd at vide

Er sømværn nødvendig?
Ikke alle behøver sømværn i deres sikkerhedsfodtøj. Spørg den sikkerhedsansvarlige i din egen organisation. Der kan være mange fordele ved at vælge en sikkerhedssko uden sømværn:
 

  • Flere modeller at vælge imellem
  • Vejer mindre
  • Øget fleksibilitet i sålen


Snudeforstærkning

Hvornår skal der bruges fodtøj med ekstra forstærkning på den forreste del af skoen?

Noget fodtøj er fremstillet med ekstra forstærkning på snuden. De forskellige producenter, giver det forskellige navne. Det kan være en fordel at vælge fodtøj med ekstra snudeforstærkning, hvis arbejdsopgaven kræver, at der en gang imellem ligges på knæ.

Sikkerhedsfodtøj er ulovligt at bruge, hvis tåkappen er fritlagt og synlig.

2 lig med 3
Køber du 2 par sikkerhedssko på samme tid, så holder de længere, end hvis du køber 3 par over en længere periode.

Skoens materiale har brug for at tørre ordentlig op, for at holde så lang tid som mulig. Hvis du skifter midt på dagen eller hver anden dag, forlænger du levetiden på fodtøjet og sparer penge.

ESD eller antistatisk godkendt – hvad er forskellen?
Antistatisk
Antistatisk fodtøj beskytter mod den statiske elektricitet, der opbygges i kroppen. Fodtøjet er antistatisk, når den elektriske modstand i fodtøjet ligger inden for rammen: 100 kΩ - 1.000 MΩ.

ESD
Er fodtøjet ESD-godkendt, vil den elektriske modstand i fodtøjet ligger inden for rammen: 100 kΩ - 35 MΩ. ESD-godkendt fodtøj bruges ofte til elektronikindustrien, laboratorier og til øvrige arbejdspladser, hvor der arbejdes med fintfølende, elektroniske komponenter. Det kan også være et krav fra den enkelte arbejdsplads eller fra den interne sikkerhedsorganisation

Kevlar eller stål?
Det vil være et valg, som indebærer kompromiser, da ingen sømværn dækker de samme aspekter.

Kevlar
Kevlar har den fordel at det er meget fleksibel og kan bedre forme sig efter foden. En anden fordel er at kevlarsålen kan gå helt ud til siden af fodtøjet, da der kan sys igennem kevlar. Kevlar er ikke så følsom over for kulde eller varme påvirkning.

Ulempen ved kevlar er at et tyndt rundt søm kan trænge igennem tekstilet. Det er i normen EN ISO 20344, beskrevet en forholdsvis stump genstand, som ikke må kunne trykkes igennem. Men der bliver ikke testet på for eksempel tynde søm. Derfor kan kevlar bestå testen som beskrevet i normen EN ISO 20344.

Stål
Stål er et mindre fleksibelt og mere modtageligt overfor kulde og varme. Det kan tage længere tid, at varme en kold stålværnesål op. Til gengæld kan der ikke trænge et tyndt søm igennem et stål sømværn.

Ulempen ved stål er at der som bekendt ikke kan sys igennem og derfor kan stål sømværn kun dække ca. 85 % af sålens bredde og dermed er større risiko for at et søm kan trænge, skråt ind fra siden.